Nogen gange er det meget nemt det hele, men nogen gange også for nemt, andre gange er det svært, og nogen gange også alt for svært til vi kan holde det ud.
Vi spørger tit andre, hvad vil du?, men når vi selv bliver spurgt, siger vi faktisk det samme, "jeg ved det ikke."
Det sjove er at vi bliver sure over det svar når vi stiller andre det, men vi kan ikke selv forstå at folk bliver sure over det samme svar vi giver dem, som de giver os.
Nogen gange er det lettere at blive sure og vred på andre, fordi vi ikke vil indse at vi selv er "problemet".
Ind imellem burde vi sidde os ned, bare os selv og spørge ud i rummet, "Hvad vil du?", og selv om vi selv kunne svare på det spørgsmål.
Vi mennesker har 1000 ting vi gerne vil, men det er ikke alle 1000 ting vi kan, vi bliver nød til at se hvad der er realistisk at gøre, og hvis vi vælger selv nogen af de svære ting, så må vi indse om det er en kamp vi har kræfter og energi til, også selvom det er svært at beslutte sig.
Vi bliver nød til at vælge vores kampe med omhu.
